Brug for hjælp? Ring/sms: 23 34 45 26 eller e-mail hej@martinhedegaard.dk

Martin Hedegaard
Selvstændig Wellness Coach og Herbalife Medlem

Frijsenborgvej 12, 7400 Herning
Tel: 23 34 45 26 | E-mail: Hej@martinhedegaard.dk

Elsk den hud, du har

Skrevet af Martin Hedegaard

16. november 2015

U

Elsk den hud, du har

Når huden udsættes for skiftende temperaturer, frarøves den sin naturlige fugt, hvilket giver en tør og kedelig hud, der skaller.

Giv din hud den bedst mulige pleje ved at takle problemerne både indvendig med næring og fugt og udvendig med hudplejeprodukter af høj kvalitet.

Indre pleje

Din hud begynder sit liv INDEFRA, og derfor er det vigtigt at have sunde og balancerede kostvaner. Vitaminer og mineraler spiller en vigtig rolle i forbindelse med hudens cellefornyelse og vedligeholdelse:

  • A-vitamin (betakaroten) har en beskyttende antioxidant-virkning – spis masser af farverige frugter og grøntsager, som fx. gulerødder, tomater og rød peber.
  • B-vitamin fremmer en sund hud – findes i mange fødevarer, herunder frø, nødder, bælgfrugter, mejeriprodukter, æg, bladgrøntsager og lever.
  • C-vitamin spiller en afgørende rolle for hudens evne til at reparere sig selv og er kendt som “cementen, der holder huden sammen” – spis masser af frugt og grøntsager.
  • E-vitamin tilfører antioxidant-beskyttelse og findes i avocadoer, fuldkorn, vegetabilske olier, valnødder og mandler.
  • Selen arbejder sammen med C- og E-vitamin om at holde huden stærk og sund, og de bedste kilder er paranødder, melasse, muslinger, cashewnødder, lever, svampe og kylling.
  • Zink er også meget vigtig for kroppens vækst og reparations-evne og fremmer en klar teint. Gode kilder omfatter sardiner, skaldyr, oksekød, ost, nødder, æg, kylling og fuldkorn.
  • Drik masser af væske for at sikre, at huden er korrekt hydreret – seks til otte glas om dagen. Herbalife’s energi urtedrik kan være en hjælp til at øge væskeindtagelsen og er et lækkert alternativ til vand.

Ydre pleje

  • Beauty ZenOm vinteren mister huden hurtigere fugt end den kan nå at erstatte, så brug en spray, der tilfører huden fugt, i løbet af dagen, og smør jævnligt huden med en fugtighedscreme, så huden får hjælp til at bevare den naturlige fugtbalance.
  • Undgå brug af sæbe i ansigtet og på halsen. De fleste typer sæbe frarøver huden for dens beskyttende olier, hvilket ikke kan erstattes af fugtighedscremer.
  • Prøv så vidt muligt at begrænse, at huden udsættes for ekstreme vejrforhold – kulde og blæst. Når du går udenfor, så beskyt dig med et varmt tørklæde og en hat.
  • Brug en fugtighedscreme og læbebalsam, inden du går ud i kulden, og når du er kommet ind igen. Prøv at undgå at slikke dig på læberne!
  • Fugtighedscremer kan ikke hjælpe dig, hvis din hud er dækket af døde hudceller, så sørg for at eksfoliere huden forsigtigt en til to gange om ugen om aftenen, før du smører huden med fugtighedscreme.
  • Varmt vand fjerner naturlige olier fra huden, hvilket efterlader den tør og giver en stram, uelastisk følelse. Du bør i stedet bade i lunkent vand, og bad kun 10-15 minutter.
  • Smør huden med fugtighedscreme, mens den stadig er fugtig efter badet. Dup huden, så den næsten er tør, og smør huden med en fed fugtighedscreme, så fugten bindes i huden. Giv dig god tid til at smøre huden – hvis du masserer huden forsigtigt, sætter det gang i blodcirkulationen og plejer huden yderligere.
  • Sørg for at holde varmen i hjemmet så lav som muligt. Sluk for varmen om natten, og brug en varmedunk, når du skal i seng.
  • Luftfugtere, skåle med vand eller planter placeret ved siden af radiatorerne, øger luftfugtigheden. Det er også en god ide at lægge et fugtigt håndklæde over en radiator.
  • Hvis du selv kan bestemme centralvarmens temperatur på dit arbejde, så undgå, at den er for høj, og hav hellere flere lag tøj på.
  • Hænderne har også brug for beskyttelse – brug plastiskhandsker, når du vasker op, og beskyt hænderne mod varmt vand og rengøringsmidler, som også har en uheldig virkning på hudens fugtbalance.
  • Ekstra lag tøj gnider mod huden og absorberer fugt fra huden. Hele kroppen og ikke kun ansigtet har brug for fugtighedscreme hver dag.

Du vil måske også synes om:

EN SMUK HUD STARTER LIGE HER

Kunne du godt tænke dig at skifte den kedelige vinterhud ud med en hud, der ser yngre og smukkere ud? »Det er vigtigt...

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *